Stigning i antallet af anmeldte voldtægter i Holstebro

Sammenlignet med nabokommunerne er der en stigning i antallet af anmeldte voldtægter i Holstebro Kommune, viser tal fra Danmarks statistik.

Af Josephine M. Møller

På trods af stigningen i antallet af anmeldte voldtægter i Holstebro, så mener Midt- og Vestjyllands politikommissær Torben Ladefoged ikke at man ikke skal lægge for meget værdi i stigningen.

”Jeg tror generelt at den forurettede er bedre til at anmelde voldtægterne, hvilket er positivt. Dog oplever vi, at der er nogen som venter nogle dage på at anmelde voldtægten. Det er et problem, da der er nogle afgørende beviser, som vi [politiet] skal bruge for at have beviser nok til at rejse en sag,” fortæller Torben Ladefoged.

Torben Ladefoged pointerer også, at der kan herske tvivl om, hvad en voldtægt egentlig er. Samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021, og politikommissæren Torben Ladefoged fremhæver at samtykkeloven ikke alene kan forklare stigningen i antallet af anmeldte voldtægter. Dog kan det være en del af forklaringen. Det er ikke kun overfaldsvoldtægter af ukendt gerningsmand som i dag bliver anmeldt, men voldtægter hvor forurettede kender gerningsmanden i forvejen.

”Så er det nok meget skam forbundet med det. Det er ofte kvinder som anmelder voldtægter, og vi oplever, at der er en tvivl om, hvorvidt de selv er skyld i det og derfor skammer sig over det,” fortæller Torben Ladefoged

På landsplan viser tal fra Danmarks statistik også en stigning i antallet af anmeldte voldtægter fra 2019 til 2020, med 24 flere anmeldte voldtægter.